Jeg er uddannet tegner og senere billedkunstlærer.

Mange års ophold i tropiske og subtropiske områder har haft indflydelse på mine valg af motiver og farver. I en periode har jeg været tilknyttet KUs middelaldercenter, og har i den forbindelse beskæftiget mig med at lave scenografi og opsætning af middelalderspil i henholdsvis York og Lancaster.
I de tidlige år malede jeg hos en irsk og en iransk maler. Senere har jeg malet hos Mable Rose og desuden taget kurser hos Paul Riley og Marcus Stolk, samt deltaget i et bredt udsnit af andre kurser inden for kunstteori, klassiske maleteknikker, grafik, serigrafi og papir.

Vinder af Årets Motiv i Karlebo Kommune i 2003.

INSPIRATION!
Naturens mangfoldighed og myter, sagn og eventyr er væsentlige og uudtømmelige inspirationskilder. Det optager mig at udforske spændingen mellem overflade og dybere liggende lag, såvel hvad angår lys, form og farve, som den fortælling der ligger bag.